Mad og motion

Uncategorized

De fleste ved, at maden har stor betydning for, hvordan man kan performe – og det gælder såvel fysisk som mentalt. Det betyder, at mange mennesker, der er aktive og har brug for mentale og fysiske kræfter, tænker meget over, hvad de spiser, og det gælder også, når de tager ud og spiser på restaurant.

Der er i dag mange muligheder for at spise sundt og godt på restaurant, så man ikke skal have dårlig samvittighed over, at man nyder livet. Man kan nemlig godt både nyde livet og bagefter køre løs på løbebånd, som man kan anskaffe i mange forskellige prislejer og i forskellige udførelser.

Den sunde mad på udebane

Når sportsfolk og andre vælger at gå efter den sunde mad på restaurant – når de så at sige vil spise sundt på udebane – så er det ofte restauranter med fokus på det grønne køkken, som de opsøger. Der er opstået et stigende antal vegetariske og rent veganske restauranter, men også restauranter med et blandet menukort, hvor man både kan få kød, fisk og grønne retter. Der er generelt kommet et meget større fokus på de grønne indslag blandt landets restauratører, end der tidligere har været.

Man kan sige, at hvor vi traditionelt har valgt en ret på menukortet efter dens indhold af kød eller fisk, og hvor grøntsagerne så har været et sideindslag på tallerkenen, så vælger vi i dag retter, hvor alle ingredienser er ligeværdige, og det grønne fylder lige så meget som kød eller fisk – hvis ikke meget mere.

Er man sportsudøver og vil spise, så man kan performe godt, handler det ikke udelukkende om at fokusere på grøntsager, men også om at få nok protein og kulhydrat. Proteiner opbygger kroppens muskler og sørger for, at de bliver genoprettet efter motionen, og kulhydrater giver brændstof til musklerne, mens man er i gang. Ofte bliver proteiner forbundet med animalske fødevarer, men de fås også gennem bælgfrugter og lignende.